Sådan undgår du at skrive som om du er død indeni

(Tror jeg.)

Men jeg har et spørgsmål.

Jeg forstår det simpelthen ikke.

“Efter en drøftelse i bestyrelsen på det seneste møde er det blevet besluttet at en orientering i sagen øffemøffebøffe …”

HvorFOR skal det være så kedeligt?

Den eneste grund til jeg ikke er faldet i søvn inden jeg når første punktum, er den akutte trang til at kaste op.

I kommunikerer MED mennesker. I kommunikerer OM mennesker. Jeg tror endda at I ER mennesker.

Hvorfor vil I så ikke lyde som mennesker?

Den her går ud til alle der skriver budskaber som andre skal læse (også dig, Tech-Torben! Ja, dig som arbejder ved en softwarevirksomhed og tror at god kommunikation handler om at nævne så mange tekniske termer som muligt):

Når du kommunikerer noget på skrift, skal du gøre det interessant for læseren.

Du har folks opmærksomhed i et øjeblik. Det er et stort ansvar. Brug det fornuftigt.

Overrask din læser. Leg med ordene. Kast reglerne ud og prøv noget nyt – en anden struktur, en anden vinkel. Lad ordene brænde igennem.

Så er der nemlig større chance for at dit budskab kommer frem til din læser – og at din læser husker budskabet.

Og nu ved jeg hvad du tænker:

“Jamen, vores produkt er teknisk. Vi kan ikke beskrive det uden at teksten bliver tør/kompliceret/lang/kedelig.”

Eller:

“Jamen, vi er en offentlig enhed. Vi skal kunne stå på mål juridisk for det vi skriver.”

Hør her. Begge argumenter er ugyldige.

Bare fordi du er kedelig, behøver din tekst ikke være det. Og der er intet modsætningsforhold mellem at gøre dit budskab bare et my interessant og at skrive noget som holder i retten.

Du behøver nemlig ikke ændre på betydningen af det du skriver. Du skal bare bruge nogle andre ord.

Så kan du formulere en sætning der er klar og koncis, så modtageren forstår budskabet – samtidig med juristerne er lykkelige. (Eller tilfredse i hvert fald. Eller mindre rasende for en kort stund.)

Og hvordan gør du så det?

Her er et par tips – gratis og lige fra hoften:

#1 Slagt ord med -else og -ing

Hvad betyder det nu?

Tjo, jeg kunne også kalde dem verbalsubstantiver, men det bliver du sikkert ikke klogere af. Jeg kalder dem -else- og -ing-ord.

-Else- og -ing-ord er navneord (alle dem du kan sætte ‘en eller ‘et’ foran) som stammer fra udsagnsord (dem man kan sætte ‘at’ foran).

Det kan fx være ‘drøftelse’. Her er udsagnsordet ‘at drøfte’ blevet til navneordet ‘en drøftelse’. Bemærk at ordet slutter på -else. Har du fanget den?

Det samme med ‘at orientere’ og ‘en orientering‘, ‘at undersøge’ og ‘en undersøgelse‘ eller ‘at beslutte’ og ‘en beslutning‘. Der er masser af dem.

-else- og -ing-ord gør din tekst upersonlig og dræbende kedelig.

I stedet for:
“Efter en drøftelse er det blevet besluttet …”

Skriver du:
“Vi drøftede og besluttede …”

I stedet for:
“Hermed en orientering om …”

Skriver du:
“Vi orienterer jer hermed om …”

I stedet for:
“En undersøgelse af forholdene viste, at …”

Skriver du:
“Vi undersøgte forholdene og fandt, at …”

Siger jeg at du aldrig må bruge -else og -ing-ord?

JA, DET ER PRÆCIS DET JEG SIGER!

Slet dem, og skriv din tekst som om du er et menneske. (Hvis du ikke er et menneske, så husk at dem du skriver til, er mennesker. Som regel.)

#2 Skriv aktivt

Når du bruger passive sætninger, bliver sproget dødt og upersonligt. Du kan kende passive sætninger på at din i forvejen hårdt prøvede livslyst lige så stille svinder ind mens du læser.

Som den rare fyr jeg er, har jeg selvfølgelig et eksempel:

I stedet for:
“Det foreslåes at …”

Skriver du:
“Vi foreslår at …”

Og bonusfordel: Din læser kan nu se hvem afsenderen er. Det gør det lidt nemmere at relatere.

#3 Drop fisefornemme bæord

Lad nu bare være med at gøre din tekst mere opstyltet end nødvendigt.

Hvis du kan sige det samme med et simplere ord, så vælg det simple ord. Altid.

Skriv hvis i stedet for såfremt.
Skriv hvordan i stedet for hvorledes.
Skriv som i stedet hvilket.
Skriv så i stedet for således.
Skriv gennem i stedet for qua.

Hvorfor skulle du dog gøre dit budskab sværere at forstå end nødvendigt? Med mindre du gerne vil kede din læser ihjel, så lad være med at forsøge at lyde klogere end du er.

Du kan lave testen: Ville jeg sige det her hvis jeg snakkede med en person ansigt til ansigt?

Chances are at du aldrig ville sige således i en mundtlig samtale. Fordi du ville lyde som en narhat hvis du gjorde. Så lad være med at gøre det når du skriver. Narhat-indikatorer er universelle.

#4 Tjek lange sætninger og lixtal

Lange sætninger gør sproget svært at læse og kluntet. Især online skal du passe på med dem.

Sæt hellere et punktum mere end hvad der føles naturligt.

Det gør ikke noget at dine sætninger er korte. Nogle gange blot et sætningsfragment. Faktisk får det dit sprog til at flyde bedre. Og så kan du lukke op for godteposen med en længere sætning når teksten kan bære det, og læseren er klar til det. Men det kræver finesse.

Du kan tjekke dine tekster for lange sætninger og ord med lixberegneren på Tekstr.dk. [Full disclosure: Jeg er med på holdet bag Tekstr, men tjener ingenting på det.]

Værktøjet er gratis, så slå dig løs. Det er et godt redskab til at holde dit sprog enkelt og letforståeligt.

Det var fire enkle og gratis tips.

Ha’ en kanon dag!

==

PS: Inden jeg bliver hetzet for at gå efter offentligt ansatte, må jeg hellere skynde mig at sige at det altså i lige så høj grad gælder privatansatte. Især dig, Tech-Torben. Såfremt man benytter sig af uforholdsmæssigt kompliceret vokabularium og syntaks i sit skriftsprog, vil det medføre det næppe eftertragtelsesværdige resultat at afsenderen bliver betragtet som værende mindre intelligent. Og det er der faktisk forsket i.