Du kender det godt.

Du har sat opgaven ‘skriv blogindlæg om emne x’ i din kalender. Du har fjernet distraktioner og er klar til at skrive. Lade ordene flyde.

Men hvor skal du starte? Hvordan får du begyndt?

Du skriver måske en sætning, ændrer den, skriver videre, sletter, omformulerer, retter og pludselig er der gået en time, og du har skrevet 10 linjer. Eller 1 linje.

Lyder det bekendt?

Jeg kan love dig at du ikke er alene.

Jeg har selv været der.

Og med en simpel ændring i min tilgang til skriveprocessen er jeg blevet langt mere effektiv og produktiv. Jeg spytter tekster ud, sidder stort set aldrig fast og mangler aldrig noget at skrive på – og jeg tror at du kan gøre det samme.

I artiklen her viser jeg trin for trin min tilgang til skriveprocessen. Jeg håber at det kan hjælpe dig med at få et bedre og mere produktivt skriveflow.

Hvis din interesse er vakt, er det nu du skal hente en kop kaffe. You’re in for a long one.

Skriveprocessens tre dele

Mange skribenter tror desværre at skriveblokering og -problemer har med deres egne evner at gøre. Det har det på ingen måde.

Det at skrive er nemlig ikke bare at skrive. Det er en anelse mere nuanceret.

Skriveprocessen består, som jeg ser det, af tre dele som alle er meget forskellige (og kræver forskellige tilgange):

  • Disposition
  • Komposition
  • Revision

Ja, jeg har valgt de latinske ord. Du må gerne kalde dem planlægning, skriv til dine hænder bløder og redigering. Suit yourself.

Lad os tage dem én ad gangen.

1. Disposition

Inden du skriver et ord, inden du overhovedet tænker på en sætning, må du planlægge.

Hvad vil du sige med teksten? Hvad er dit budskab? Dit formål? Hvem er målgruppen?

Hvad med vinklen på emnet, formen og strukturen?

Første del af at skrive er at finde ud af hvad du skal skrive om, og hvordan.

Start med at brainstorme ideer. Skriv dem alle ned. Derefter kan du sortere i ideerne og så småt begynde at opbygge tekstens skelet.

Hvor starter du? Hvilken pointe kommer så? Og efter den? Og hvor slutter du?

Dispositionen handler om at få styr på alle ideerne og strukturere tekstens indhold.

Årsagen er simpel:

Hvordan kan du begynde at skrive en tekst, hvis du ikke ved hvad teksten skal indeholde endnu? Ikke er klar over hvad den skal starte med og hvor den skal slutte? Hvor starter du så?

Okay, okay, jeg ved det godt. Du kan sagtens skrive uden at have gjort dig de mindste tanker om hvor det skal bære hen (og det er vildt befriende at skrive på den måde). Men faktum er at du laver et bedre første udkast hvis du tænker tekstens indhold igennem inden du begynder at skrive, end hvis du begynder at skrive uden at ane hvilken vej du skal, og derfor først skal skrive dig ind til emnets kerne. Grave vinklingen frem mens du skriver.

Den proces er superspændende. Helt enig. Den er bare langsommelig.

Og de fleste af os vil gerne skrive det der superlækre blogindlæg på 2.000 ord på en time og allerhelst være færdig i går.

Dét kræver planlægning.

Derfor: Start med at planlægge hvad du vil sige med din tekst, og hvordan det skal formidles og præsenteres.

Det sparer dig selv for adskillige timer med revidering senere hen.

2. Komposition

Når har du planlagt hvad du vil skrive, og du har den overordnede struktur til din tekst, går du i gang med at skrive.

Det vigtigste i denne fase er at få ord ned på papiret – ikke at ordene er de rigtige. Lad være med at rette. Heller ikke slå- og stavefejl. Det gør du senere. Komposition handler om kvantitet, ikke kvalitet.

To ting er enormt vigtige for en god skriveproces:

1. Slå din indre kritiker fra
Vi kender alle sammen den indre kritiker. For mig er han en gammel, bitter mand der aldrig er tilfreds med eller glad for noget – og han hakker ned på alt hvad jeg skriver. Du har sikkert din egen indre kritiker i en eller anden forstand eller form.

Kritikeren er den der får os til at skrive om på en sætning gang på gang. Kritikeren får os til at gå i stå fordi vi ikke lige kan finde ordet med den præcise betydning som vi skal bruge. Og kritikeren lægger armene over kors og påpeger at din tekst aldrig nogensinde bliver god og ikke indeholder en eneste original tanke eller ide.

Kort sagt: Din indre kritiker er gift for din kreative skriveproces.

Luk ham ned. Slå ham fra. Kritikeren er vigtig senere, men ikke nu, i den kreative proces. Nu skal der skabes, og det er han ikke en del af.

Der findes metoder til at lukke din kritiker ned, men dem vil jeg gemme til et senere indlæg. Nu og her skal du bare vide at i kompositionsfasen skal du ikke være selvkritisk. Det handler KUN om at få ord ned.

2. Spring frem
Du kender det sikkert godt:

Dokumentet er åbent, og du ved egentlig godt hvad du skal skrive, men du kan ikke rigtigt få hul på bylden og komme i gang.

Eller du er gået i stå fordi du mangler den rigtige vinkel, eller det rigtige ord, eller den rigtige reference.

Selv erfarne copywriters oplever det. Jeg tror aldrig det stopper.

Men man kan lære at snyde udenom.

Hvis jeg ikke kan finde det rigtige ord, sætter jeg enten et X og skriver videre eller skriver alle de synonymer jeg kan komme i tanke om (adskilt af skråstreg).

Det ser fx sådan ud:

“Skriveprocessen handler om momentum/fart/hurtighed/flow.”

Jeg ved ikke hvilket ord der ender med at stå. Det er slet ikke vigtigt nu, her midt i kompositionen. Jeg skal bare have flere ord ned. Videre i teksten, om man vil.

Og kan jeg ikke få hul på tekstens første sætning eller overskrift, springer jeg videre og skriver et afsnit der først skal komme senere i teksten. Hvem skulle opdage det?

At skrive er ikke en lineær proces. Spring frem til et andet afsnit, hvis det er der du kan få gang i ordene.

En anden vigtig pointe med kompositionsfasen er at du skal få alle ideer, tanker, vinkler ned på papiret. Udtøm emnet. Få det hele med. Også den lille halvsnottede ide som vist ikke rigtigt kan bruges til noget alligevel. Skriv den ned. Hvem ved om det lige er den ide der får dine synapser i hjernen til at koble en genial ide på den snottede ide?

Skriv, for pokker. Der må ikke være halve tanker eller ideer tilbage når du har dit første udkast. Og ja, betragt det som et første udkast. Det er med til at tage presset af.

Når du er in the zone, må intet forstyrre dit fokus. Bliv ved med at skrive. Få ordene ned.

Du skal alligevel rette senere.

3. Revision

De fleste forfattere ved at det er under redigeringen magien opstår. Det er her du sluser ud i de dårlige formuleringer og sliber dem der ikke var knivskarpe.

Det er her din tekst går fra middelmådig til mesterværk – eller fra makværk til middelmådig.

Men hvordan griber du det an?

Nu skal du høre: Den indre kritiker du gemte af vejen da du skulle skrive, skal du finde frem igen. Og nu skal kritikeren slippes løs!

Hver eneste sætning skal vurderes, undersøges, og vejes. Er det en keeper? Fører den læseren naturligt videre? Er den interessant?

Det er som regel en fordel af gå strategisk til værks, så nu skal jeg forsøge at forklare dig hvordan jeg gør når jeg redigerer en tekst.

Helikopterperspektivet
Først er det de helt store træk jeg fokuserer på. Ikke noget med at kigge på enkelte sætninger eller ord.

Jeg kigger overordnet på teksten. Hænger afsnittene sammen? Er der en logisk fremdrift i teksten, afsnit for afsnit?

Hvis der er nogle steder hvor du mærker en usikkerhed, så stol på din fornemmelse: Der er sikkert noget galt. Måske mangler der noget. Måske har du skrevet for meget eller valgt en forkert vinkel.

Du kan sagtens have et afsnit som fungerer godt i sig selv (måske er det endda her dine egne sproglige fuldtræffere rammer bedst), men som ikke fungerer i helheden.

Og det er den egentlige øvelse under revisionen: At gå fra helheden til enkeltdelene og fra enkeltdelene til helheden.

Her må jeg nødvendigvis komme med en beklagelse: Hvis du troede at tredelingen af skriveopgaver betød at arbejdet blev lineært, må jeg skuffe dig. Beklager!

For mens du redigerer, kommer du helt sikkert til at støde på noget der ikke fungerer, og så må du jo rette det. Det er sådan det er at skrive: en konstant vekslen mellem at ‘få ord på papiret’ og redigere selvsamme ord.

Det er helt naturligt. Jeg tror ikke på at der er nogen der kan skrive en god tekst uden at redigeringsfasen også betyder omskrivning. Det er pointen med det.

Når du er sikker på at alle afsnittene hænger sammen, og der er en naturlig og logisk sammenhæng og fremdrift i teksten – stadig på det overordnede plan – er det tid til at gå ned i detaljen.

Mineryderperspektivet
Nu skal du helt ned på sætnings- og ordniveau. Hvordan flyder teksten? Har du valgt den rigtige term i tredje linje i femte afsnit? Er dine pointer tydelige nok? Er sproget skarpt/let/friskt/bittert/hvad end du går efter?

Som mineryder er det din opgave at fjerne alle ord og sætninger som ikke fremmer dit budskab eller har en decideret funktion.

Fjern overflødige ord som ikke bidrager til sætningens budskab.

See what I did there?

Slet gentagelser. Tving dig selv til at gøre hver eneste sætning spændende for læseren. Som hovedregel bør du gøre dit budskab så kort du overhovedet kan.

Husk også at en tekst skal være varieret for at være interessant at læse. Det gælder alle niveauer: Brug korte og lange sætninger efter hinanden. Og korte og længere afsnit (men ikke for langt – ingen gider tekstblokke). Sørg for at dine sætninger ikke starter med samme ord. De små ting.

Og du bør gøre din tekst så let at læse (og scanne) som muligt.

Hvis det er en tekst til en hjemmeside, plejer jeg efter en retteomgang eller to i mit skriveprogram at lægge teksten på hjemmesiden og så tage en sidste retterunde der. Det gør jeg fordi layout og formatering faktisk har stor indflydelse på hvordan din tekst bliver læst. (Den går vi i dybden med i et senere indlæg.)

Men der er også en ting mere.

Den danske forfatter Søren Ulrich Thomsen skulle have sagt at han nogle gange dropper et digt, simpelthen fordi det ikke ser rigtigt ud på papiret.

Hvor fluffy det end lyder, mener jeg at han har fat i noget. Nogle gange ser ordene bare ikke rigtige ud, og der er et eller andet ved teksten der ikke spiller.

Og ja, det kræver årevis af træning at nå dertil. Jeg nævner det blot fordi jeg mener det er vigtigt at huske på at tekster og ord ikke har en facitliste.

Arbejder du med ord, er det (nogle gange) okay at stole på din sproglige intuition. Alt kan ikke proppes i regneark (det må du gerne citere mig for).

(Jeg har i øvrigt aldrig læst Søren Ulrich Thomsens bøger, så det er ikke fordi jeg har en interesse i at trække ham frem.)

Nu er vi endelig ved at være ved vejs ende (du burde få en præmie hvis du stadig hænger ved).

Når du har gennemgået teksten som den kommer til at se ud i sit endelige format/layout, du har fjernet de åbenlyse fejl, og sørget for at teksten er så god som du kan gøre den både overordnet og helt nede i de djævelske detaljer, er du klar til at sende din tekst ud i verden.

Derfor skal du dele din skriveproces op

Pointen med at dele skriveproces op i tre separate opgaver er at gøre det nemmere og mere overskueligt at arbejde med at skrive.

Det er klart lettere at tage et udkast du allerede har arbejdet på i flere timer, og redigere det, end det er at starte helt forfra på en tekst du slet ikke endnu ved hvordan skal ende.

Den kreative proces er hårdt arbejde for hjernen, og hjernen hader at arbejde.

Derudover har det den fordel at du altid er i gang med at skrive flere tekster på forskellige stadier af skriveprocessen og derfor nemt kan finde en tekst eller ide at arbejde på – uanset om du har lyst til at være kreativ eller analytisk.

For mig betyder det alverden at jeg har det valg. Det betyder at jeg får skrevet flere ord.

Og jeg er ret sikker på det er meningen med livet.

Vil du have flere copywriting-tips?

Få mine mails med udødelige copy-tips direkte i din indbakke.
Hver anden tirsdag.

Skal vi?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *