“Jeg så det selv!” (Om framing og falsk hukommelse)

Spørg dig selv:

Kan du plante falske minder med dine ord?

Kan du få din læser til at tro, at noget er sket – som slet ikke er sket i virkeligheden?

Det tyder forskningen på. Lad os dykke ned i det. 👇

***

Vi skal en tur tilbage til 1974.

Hvor Loftus og Palmer lavede en række forsøg for at undersøge, hvordan ordvalg påvirker vores hukommelse.

I et af forsøgene så deltagerne et videoklip af et biluheld.

Bagefter skulle de svare på en række spørgsmål om klippet, hvor ét af spørgsmålene handlede om, hvor hurtigt bilerne kørte.

Men her kommer det sjove: Loftus og Palmer formulerede spørgsmålet forskelligt.

👉 En tredjedel fik spørgsmålet: “Hvor hurtigt kørte bilerne, da de ramte hinanden?”
(På engelsk: How fast were the cars going when they hit each other?)

👉 En anden tredjedel fik spørgsmålet: “Hvor hurtigt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden?”
(På engelsk: How fast were the cars going when they smashed each other?)

👉 Og den sidste tredjedel fik slet ikke spørgsmålet.

En uge senere skulle alle deltagere svare på 10 spørgsmål om klippet – uden at se klippet igen.

Et af spørgsmålene lød: “Så du noget knust glas? Ja eller nej?”

Resultaterne viste, at de deltagere, der fik spørgsmålet formuleret med ordet ‘smadrede’, i højere grad svarede ja til at have set knust glas i klippet.

Men:

Der var ikke noget knust glas i klippet.

Intet. Nada.

Altså påvirkede ordvalget (ramte vs smadrede) deltagernes hukommelse i så høj grad, at de huskede knust glas, selvom der ikke var noget knust glas i videoen. 🤯

Det er da værd at tænke over, ikke?

Og jaja. Der er begrænsninger ved studiet. Respondenterne så videoklip – de så ikke ulykken i virkeligheden.

Desuden var alle deltagere studerende. Og studerende er måske knap så erfarne bilister og kan derfor have svært ved at vurdere et køretøjs hastighed.

Eller måske gjorde deres unge alder dem mere påvirkelige over for formuleringen af spørgsmålet.

Det ved vi ikke. 🤷‍♂️

Men noget tyder på, at du kan påvirke din læsers hukommelse blot ved hjælp af dit ordvalg.

Er det ikke lidt skræmmende?

Og hvad kan du så bruge det her til?

De ord, du vælger, har en betydning for de mentale billeder, du skaber hos læseren.

Det er ikke ligegyldigt, om du siger ‘en gammel hest’ eller ‘en krikke’. 🐴

De to formuleringer skaber forskellige billeder i læserens hoved. Og det skal du være bevidst om.

Det er heller ikke lige meget, om du kalder din løsning ‘billig’ eller ‘økonomisk’. To forskellige ting. To forskellige mentale billeder.

Dine ord påvirker, hvad din læser ser – og husker. Det er en stor magt. Brug den fornuftigt.

Hvis jeg siger:

👉 “Han blev interviewet af politiet”

… så lyder det fredeligt.

Men siger jeg:

👉 “Han blev afhørt af politiet”

… er din hjerne straks i gang med at dømme ham som skyldig. For man bliver da næppe afhørt, hvis man ikke har gjort noget.

Vælg dine ord med omhu.

Tænk over:

• hvilke opfattelser din læser får
• hvilke billeder du skaber i læserens hoved
• hvilke konklusioner din læser drager på grund af dine ord.

Og husk, at du ikke kan stole på din hukommelse.

En lille øvelse:

Prøv at beskrive det, du sælger, på tre forskellige måder. Og se, om du kan undgå at bruge de samme ord.

✅ Hvilke billeder skaber dine forskellige formuleringer?
✅ Kan du forstærke (eller nedtone) billedet med dit ordvalg?
✅ Og matcher billedet dit image, dit brand og din målgruppe?

Det må være nok for nu.

Have fun, and keep writing.